Hvert smykke er håndlavet i hjertet af Aarhus. For mig handler det om at ære håndværket, værdsætte de små detaljer og dele kærligheden, der ligger i processen.

- Ditte Marie

DITTE MARIE

Jeg hedder Ditte Marie, og jeg står bag smykkebrandet SKÆR.

Jeg har været draget af mode og æstetik hele mit liv – af hvordan tøj og smykker kan fortælle en historie, uden at man behøver sige et eneste ord.

Men jeg har altid savnet smykker, der føltes ægte. Noget, der både kunne være enkelt og personligt, men stadig have karakter og varme.

SKÆR startede som en hobby. Jeg begyndte at lave smykker til mig selv og mine veninder – mest for hyggens skyld, og fordi jeg elskede processen. Det at sidde med materialerne mellem hænderne, forme, prøve, justere – indtil det føltes helt rigtigt.

Langsomt gik det op for mig, at det her ikke bare var en fritidsinteresse. Det var noget, jeg ikke kunne lade være med. Noget, jeg ville dele.

For mig handler SKÆR ikke kun om design, men om følelser. Om roen i håndværket, glæden ved at skabe noget med hænderne, og den særlige energi, et smykke kan give, når det føles rigtigt.

Jeg finder min inspiration i menneskerne omkring mig og hvert smykke bliver til med tålmodighed, nærvær og kærlighed.

Hver gang jeg sender et smykke ud til jer, føles det som at give et lille stykke af mig selv videre.

SKÆR er mit og jeres univers. Et sted, hvor skønhed findes i det ærlige og nære.

Mit håb er, at du kan finde dit eget lille skær i smykkerne.